Afløser søges til VBT A/S

Er du interesseret?

Lad os høre fra dig!

Er du serviceminded, ansvarsbevidst og klar til et job, hvor du gør en reel forskel for andre mennesker? Vi søger en afløser til handicapkørsel, der kan træde til ved ferie, sygdom og spidsbelastninger.

Om jobbet:

Som afløser bliver du en vigtig del af vores drift og bidrager til at levere en service, der er kendetegnet ved høj kvalitet, sikkerhed og tryghed. Du vil have medansvar for at transportere borgere sikkert og forsvarligt – og sikre en positiv oplevelse hele vejen.

Hvem er du?

Du er en stabil og ansvarsbevidst person, der sætter en ære i at yde en god og tryg service – også når hverdagen er travl og uforudsigelig. Du møder mennesker med respekt og forståelse, og du formår at bevare roen og overblikket i forskellige situationer.

Du trives med at arbejde selvstændigt, men samarbejder også gerne med kolleger og passagerer i øjenhøjde. Du tager ansvar, er punktlig og sætter sikkerhed og kvalitet højt. Med din imødekommende og professionelle tilgang er du med til at skabe tryghed på hver eneste køretur.

Kvalifikationer

Tale, skrive, og forstå dansk
Fremvise ren børneattest (indhentes under ansættelsesprocessen)
Fremvise straffeattest
Have førstehjælpsbevis
Du er i besiddelse af stort erhvervskørekort (D)
Du har gyldigt førerkort
Du er i besiddelse af EU-bevis
Du har gennemført kursus i befordring af bevægelseshæmmede (BAB 1+2+3)
Kendskab til handicapkørsel vil være en fordel, men er ikke et krav.

Søg stillingen

Så drømmer du om et job, hvor ikke 2 dage er ens, og hvor du har et stort medansvar for at transporterer vores mange passagerer på en tryg, sikker og forsvarlig måde så glæder vi os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til TA overenskomsten.

Er du klar til at søge stillingen?